​Og det er faktisk blevet en meget hyggelig lille aktivitet. Nogle gange er det helt simpelt: Draw something yellow – vupti, der var en banan! Og andre gange er det lidt mere eftertænksomme øvelser: Draw your desires, draw your values – virkelig nogle øvelser, der kan få ens hjerne i gang.
Og det har jeg hørt også skulle være meget sundt.
 
Så ja, jeg finder lige så roligt tilbage i mit kreative groove, og det er dejligt. Nogle gange er det bare en øvelse, en defineret opgave, der skal til. Så åbner det op for de ord og tanker, der ellers altid lige undgik overfladen.

Jeg er en af den slags mennesker, der når ting bliver stressende, så smider jeg det kreative på gulvet.
Og lige nu må man sige det er en stressende tid. Det er snart jul. Vi er i gang med at flytte – dårligt planlagt? Ja. Men vi kan åbenbart kun flytte i december! Og vi kommer direkte fra en hektisk foredragstid herhjemme.
Så der er ikke det store overskud til store fortænkte ideer om hvad der skal tegnes, males eller skrives. For at være ærlig er det lettere at stene youtube.

​Og gør det til et projekt!
For det er mega let at sige at man lige skal øve sig lidt mere, og så får man ikke lige øvet for man ved ikke hvad man skal lave for at øve sig … Lav et projekt.
Drop ideen med at du skal øve dig på noget uvigtigt. Lav dit projekt, øv dig og lær mens du er i gang.
Så har du nemlig noget at lave, noget, der motiverer dig – og du ender ud med et projekt, der kan blive færdigt!

Og det er ikke mig. Misforstå mig ikke, jeg elsker at dele ting fra mit liv. Men som kunstner elsker jeg endnu mere at dele hvad jeg laver. Jeg skal ikke sidde og give en illusion om at jeg er ekspert på noget, eller har en særstatus som forfatter. For det har jeg ikke. Jeg er en kunstner, jeg laver kunst, og som Eichhorn fortsætter:
”Increasingly, what matters is simply that one is producing content and doing so at an increasingly high frequency and volume”
Og det orker jeg ikke. For det tager fokus væk fra det jeg brænder for. At skrive. Tegne. Fortælle historier.
 
Et sted der er mit eget
Et andet element er at en blog på min hjemmeside er mit eget sted. Jeg kan godt have en profil på facebook eller instagram, men jeg vil altid bare være en lejer – og lejekontraktens vilkår kan blive ændret fra dag til dag.

Med en blog ejer jeg mit indhold og min platform. Jeg ligger ikke under for ændringer i algoritmer ELLER ændringer i hvad der er tilladt på platformen (Noget man som minoritet tænker en del over i disse dage). Samtidig definerer mange sociale medier sig i øjeblikket med hurtighed – Hurtige videoer, kort tekst, let afkodelige billeder så man hurtigt kan scrolle videre.

Og der savner jeg som nævnt tidligere fordybelse. Jeg savner et sted hvor jeg kan dele min arbejdsproces uden at skulle skære den ned eller forsimple den, uden at skulle have et helt perfekt billede af den selvom den faktisk ikke er særlig fotogen.
​
Og jeg savner et sted hvor jeg kan dele hvad jeg laver, hvad jeg tænker og føler, og hvad der gør mig glad! Den sidste tror jeg er vigtig for glæde har virkelig lav kurs på internettet i disse dage med doomscrolling og what not.