Jeg hedder Salina og jeg er forfatter. Det er jeg fordi jeg gerne vil fortælle verden noget!
For jeg interesserer mig for de historier vi alle fortæller: om os selv. Om andre. Om helte og skurke. Og hvordan de historier skaber den verden vi lever i. Det er et tema i alle mine bøger. Hvordan vi taler om os selv og om andre, hvordan de historier skaber vores virkelighed, og hvordan det er ikke at have magten over de historier, der fortælles om en. Både som minoritet, men også for den teenager, der har fået spredt en løgn om sig, der nu har konsekvenser. Kan mine historier ændre verden? Måske ikke. Det er ikke så vigtigt for mig. Dét, der er vigtigt er, at mine læsere føler at de også kan få magten over deres egen historie. Præcis som mine hovedpersoner får det. Derfor skriver jeg. |
Proudly powered by Weebly